Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Gomde Højskole · Uge 1

18. juli 2021 24. juli 2021

Kærlighed, vildskab og visdom: Mindfulness og kunsten at genåbne – til et større liv.

Her er det første af to sommerhøjskole-ugekurser, hvor man kan fordybe sig i meditation, yoga og buddhistisk filosofi og samtidig være med til at udforske mødet med europæiske værdier og idéer. Formen er den grundtvigske højskole og dens frie, fællesskabs-orienterede og samtids-engagerede udvekslinger.

I denne uge udforsker vi hvordan dybde kan leve og næres, også i en tid med masser af overflade. Tiden har plads til – og behov for – ny dybde i familieliv, samfundsliv, naturliv, bevidsthedsliv – mange forbundne felter hvor vi kan blive bedre til at lytte og skabe.

Kurset er for alle som har interesse for at nære mere dybde i tiden.

Lærerne

Igen i år har Gomdes højskole-projekt været heldig at samle et dreamteam af lærere, kunstnere og debattører – her på kursus 1 kommer bl.a Erik Pema Kunsang, Tor Nørretranders, Rikke Ulk, Andreas Roepstorff, Karen Grøn, Anna Mette Exner, Susanne Lifschitz, David Hykes, Jacob Aremark, Madhurima Rigtrup og Niels Viggo Hansen.